AAB har fået udført en række renoveringsarbejder i afdeling Utterslevgård i Københavns nordvestkvarter. Renoveringen bestod dels af udskiftning af regnvandbrønde og malerbehandling af døre og vinduer samt udskiftning af altaner.
MT Højgaard Betonrenovering har stået for opsætning af de nye altaner, som er en stål/fiberbetonløsning. Det konstruktive system består af lodrette bæringer udført i lukkede stålfirkantprofiler inde ved facaden.
Oven på bæringernes vandrette arme er der monteret et risteværk i stål, som bærer altanpladerne, der er i fiberbeton med fald fra facaden. Rækværker er bærende stålrammer påmonteret fiberbetonbrystninger, og håndlister i teaktræ. Endvidere er der monteret afløb fra altanerne, og der er monteret loftsbeklædning under altanerne.
For at integrere de lodrette ben på altanbæringerne og for at tilføre facaderne nyt liv er der endvidere monteret espalier i teaktræ.
Størstedelen af de nye altaner er udvidet i forhold til de gamle altaner af hensyn til brugbarheden.
![]() |
![]() |

