Betonrenovering af tre slidte motorvejsbroer
Vejr, vind og almindeligt brug tærer på bygningsværker. Derfor har MT Højgaard renoveret betonen på tre slidte motorvejsbroer ved Avedøre og Hvidovre.
Bro 11-0012
Til brorenoveringen har vi i alt brugt 500 m³ sprøjtebeton, hvoraf 450 m³ er brugt på én bro, bro 11-0012 ved Avedøre Havnevej, der var den største del af renoveringen. For at være sikre på at armeringen ville holde, var vi nødt til at renovere betonen i 24 etaper, da i alt 3.000 m² beton måtte spules væk. Sådan en opgave kræver kostbart og fintfølende udstyr, som vi er i besiddelse af.
Bro 11-0011
De søjler, som understøttede bro 11-0011 ved Allingvej, skulle udskiftes. Det var derfor nødvendigt at løfte broen, for at kunne rive de gamle søjler ned og støbe nye. MT Højgaard udførte også dette arbejde i etaper for at trafikken kunne forløbe stort set uhindret.
Bro 11-0010
Den mindste del af projektet foregik på bro 11-0010 på Hvidovrevej, hvor vi brød små felter af gammelt beton ned og dækkede til med sprøjtebeton.
Derudover har vi svummet 5.000 m² på de tre broer.
![]() |
![]() |

